Skab en væg af balloner

Et spektakulært element til din fest, som helt sikkert vil skabe den vildeste wow effekt hos dine gæster, er denne ballon væg i pink og lyserød. Væggen kan stå som dekoration bag gavebordet eller buffeten, eller stilles som en perfekt baggrund til din photo booth.


Ballon væg kittet indeholder:

Et ballon net

210 balloner

Lim dutter


Der er 210 balloner der skal pustes op, så vi anbefaler helt klart en elektrisk ballonpumpe, men en almindelig kan også gøre det. Ha’ noget fiskesnøre eller snor liggende, som du kan binde væggen op med.


Det første du skal gøre er at folde dit ballon net ud. En god idé her er at binde din snor fast til den øverste del af nettet, så er det gjort og det er nemt at komme til. Dernæst hænger du dit ballonnet op, hvor du gerne vil have det skal hænge.


Derefter skal du i gang med at puste alle de farverige balloner op i store og små balloner og binde knuder på dem.


Når det er gjort, skal ballonerne sættes fast på nettet. Du skal starte med de store balloner først. Tag ballonens ‘hoved’, der hvor knuden er, og før den igennem nettet og tilbage igennem et andet hul i nettet. Start fra oven og bevæg dig hele vejen ned af nettet. Skab en ombre effekt, hvor du starter med den mørke farve og ender med den lyse. Du kan også vælge at sætte dem tilfældigt.


Til sidst, har du nok nogle huller hist og her i din ballon væg. Derfor tager du dine små balloner og sætter en limdut på dem og så fylder du hullerne ud med dem. Så er din væg færdig!


Det er ganske nemt, men selvfølgelig tager det lidt tid at puste ballonerne op og sætte dem på. Så gør det til en hyggelig forberedelse til din fest og få én til at hjælpe dig.


Find vores ballon væg kit herog hvis du har brug for at se den igen på video, så se med her.


God fornøjelse og del endelig dit DIY projekt med os på Instagram - tag os eller brug #luxitdk. Vi vil altid gerne se, hvordan I bruger vores produkter.


Kærligst,
Luxit

skab en væg af balloner

Vent venligst...

Continue shopping or View cart & checkout